Afdøde kontakt
Share
Afdøde kontakt kan skabe en dyb form for ro og afklaring for dig der savner, en
bekræftelse om din kæres tilstedeværelse eller blot en følelse af, ikke at være efterladt for
altid. Hvis du har mistet en der stod dig nær, er det meget naturligt at du nu står tilbage
med spørgsmål. Måske nåede du ikke at fortælle noget afgørende for dig, eller måske
nåede du ikke at drøfte et eller flere svære emner.
Gennem afdøde kontakt får du mulighed for at møde din kære i et trygt og respektfuldt
rum, hvor formålet ikke er dramatik, men forståelse og forløsning.
Sessionen fokuserer på at formidle budskaber, energier, kærlighed og stemninger der kan
hjælpe dig med at skabe klarhed og bringe fred ind i dit forhold til den sjæl, du har mistet.
Det handler ikke om at ændre hvad der er sket, men om at du opnår en ny form for
nærvær og mening.
Mange oplever en lettelse over at få sat ord på noget, som har fyldt længe – og en blid
trøst i at mærke, at båndet stadig kan føles, selv når et liv er afsluttet.
Afdøde kontakt kan derfor være den støtte du leder efter, når du skal bearbejde din sorg,
slippe skyldfølelser, forstå gamle mønstre eller blot mærke en kærlig energi, der bringer
varme og styrke ind i dit liv igen.