Om mig
Al den tid jeg kan huske tilbage, har spiritualitet været en del af min familie. Derimod troede jeg ikke på, at det var noget, som jeg kunne – men jeg blev modbevist igen og igen!
Mit navn er Carina Jerilee Christensen og 1991 er året jeg er født.
Først 30 år senere, altså i 2021, blev jeg klar over at min veludviklet intuition og min tro på alt i universet, kunne føre til mit daglige arbejde.
Den endelige tro på mig selv og på mine evner, sker faktisk først efter at jeg er startet på Chakrahealer uddannelsen hos dygtige Elisabeth Fossheim, i foråret 2022.
Da jeg startede, var min energi meget lav efter 3 dødsfald i nærmeste familie, men det viste sig hurtigt, at jeg var på rette vej til selvhjælp og gennemgik en kæmpe selvudvikling!
Blandt andet igennem guidede meditationshealinger og optimeringer af hvert et chakra – én for én – kan jeg i dag være den bedste version, hver eneste dag!
Ikke nok med det, kan jeg nu se klart at min rejse som lysarbejder rigtigt begynder at udfolde sig gennem mit arbejde og med alle de redskaber samt min livserfaring, kan jeg nu hjælpe andre end mig selv dagligt!
Hver eneste dag glæder jeg mig over, at jeg stolede på englenes vejledning om, at denne vej er den rigtige for mig at gå!
Herfra glæder jeg mig til at fortsætte mit liv med ro i sind og sjæl, en masse selvudvikling og et sind i harmoni!
Med universets uendelige lys og kærlighed at dele ud af til alle mine klienter, glæder jeg mig til at hjælpe DIG med at finde mere balance, opleve indre ro, opbygge tro & selvtillid, & ikke mindst, give dig alle mine bedste redskaber, så du kan hjælpe dig selv gennem DIT liv, til at stå stærkest!